Styrk kommunikationen og få et bedre parforhold

Kommunikation er vigtigt for et godt parforhold!

Dårlig eller manglende kommunikation er gift for dit parforhold. Styrk kommunikationen og red dit parforhold med Imago parterapi.

Når parforholdet er i vanskeligheder, er dårlig og manglende kommunikation ofte et af det første tegn. Men dårlig eller manglende kommunikation er som gift for dit parforhold. Det skaber utryghed og det resulterer ofte i at afstanden mellem jer vokser.  Når afstanden vokser, bliver det endnu sværere at kommunikere åbent og ærligt sammen. Det starter en nedadgående spiral, hvor afstanden mellem jer bare bliver større og større, og intimiteten og nærheden mellem jer forsvinder.

Heldigvis kan du selv gøre rigtig mange ting, for at få kommunikationen tilbage på sporet. Her er en mini guide med 4 gode råd, til at styrke kommunikationen i dit parforhold.

4 råd, der skaber mere kærlig og respektfuld kommunikation i dit parforhold

Et velfungerende parforhold baserer sig først og fremmest på tryghed. At vi er trygge ved hinanden, og føler os set, mødt, forstået, respekteret og elsket som det menneske vi er. Når vi er trygge og føler os elsket, kan vi være åbne og tillidsfulde, og intimiteten og nærheden kan blomstre i vores parforhold. En vigtig forudsætning for at vi føler os trygge er en empatisk og åben kommunikation. Det giver mulighed for en dybere forståelse for hinanden og for at begge parter føler sig set, hørt og forstået.

Timing er altafgørende

Når du skal tale om noget der er følsomt eller sårbart for enten din partner eller dig, så er det vigtigt at din partner er parat til at lytte! Det nytter ikke noget at du ”overrumpler” ham/hende midt i ulvetimen, eller når han/hun er travlt optaget af gøremål. Så selv om du er frustreret og virkelig har brug for at tale med din partner NU, så prøv at berolige dig selv. Du kan f.eks gå en tur eller meditere/lave vejrtræknings øvelser, for at få lidt ro på følelserne. Når der er ro på følelserne, så henvend dig til din partner og bed om en samtale om emnet. Spørg om hvornår det er godt tidspunkt at tale om emnet på. Det er vigtigt at din partner får et reelt valg til at mærke, om han/hun er klar til at tale om emnet nu, eller om det passer bedre senere eller en anden dag.

Lyt, lyt og lyt noget mere

Hvis du ønsker en mere kærlig og respektfuld kommunikation i dit parforhold, så skal du kende din partners liv, tanker og drømme lige så godt som dine egne. Det kræver at er nysgerrig på din partners indre liv, og at du lytter med empati. At lytte empatisk betyder at du lytter efter de følelser der lægger bag din partners behov, ønsker og drømme. Du lytter empatisk, ved at flytte al din opmærksomhed over til din partner, og prøve at se situationen fra dennes perspektiv. Du sætter dig selv, dine meninger og vurderinger til side for et kort øjeblik, for at kunne være 100% opmærksom på det din partner fortæller. Stil gerne uddybende spørgsmål. Hvis du samtidig øver dig i at genfortælle det din partner har sagt, for at chekke om du har forstået det sagte, så føler din kæreste sig virkelig hørt og forstået. Eks: ”Har jeg forstået det korrekt, at du føler dig alene og ensom, når jeg ofte sidder og kigger på min mobil?”

Vær ærlig og autentisk

Ærlig og åben kommunikation skaber både tryghed og gensidig tillid. Så vær ærlig om dine behov og ønsker. Hvis der er noget du savner eller ønsker, så sig det. Hvis du har brug for et kram eller at blive holdt om, så bed om det. Og hvis du er irriteret eller frustreret over noget din partner gør eller ikke gør, så kan du lige så godt sige det. På en respektfuld måde selvfølgelig! De fleste mennesker kan alligevel ikke skjule deres følelser. Så lad være med at sige, at du ikke er sur, hvis du faktisk er sur. Det skaber mistillid. Din partner kan med stor sandsynlighed godt mærke at der er ”noget galt” alligevel. Så hvis du er sur eller irriteret, så stå ved det og kommuniker det til din partner. Hvis der ikke er overensstemmelse mellem det du siger og det din krop, din mimik og dit toneleje signalerer, så skaber det mistillid og utryghed hos din partner. Så begynd at stå ved dine følelser og behov – selv om det kan være svært.

Bliv på egen banehalvdel

Brug jeg-formen, eller det personlige sprog, når du skal fortælle din partner noget vigtigt. Dvs. start sætningen med ”Jeg” i stedet for ”Du”, ”Vi” eller ”Man”. Når du starter en sætning med ”Du” er der risiko for at din partner opfatter det anklagende eller kritiserende. Det fører ofte til modstand, forsvar og modangreb. Så prøv udtrykke dine følelser på en selvansvarlig måde uden at give din partner skyld. Og uden at dømme og kritisere.

Eks: ”Jeg bliver ked af det, når vi ikke har så meget tid sammen. Jeg savner at være mere sammen med dig. Kan vi finde et tidspunkt at være sammen på?

Vil du gerne have bedre og mere kærlig kommunikation i dit parforhold?

Og synes du det er svært at få hul på de gode kommunikations vaner? Så kan jeg hjælpe dig! Lad ikke de gamle mønstre styre jer. Ring på 2144 1530 eller skriv på lone@melander.dk og få en gratis og uforpligtende samtale. Og hør om det jeg kan tilbyde, kan hjælpe jer til et mere nærværende og kærligt parforhold.

Læs mere om parterapi og få hjælp til at få det parforhold du drømmer om!