Find dit kærlighedssprog og få et bedre parforhold

Kærlighedssprog

Guide: De 5 kærlighedssprog

Vi mennesker kan have meget forskellige opfattelser af, hvordan man viser og udtrykker sin kærlighed. Ifølge den amerikanske parterapeut og forfatteren til bogen ”Kærlighedens 5 sprog” Gary Chapman, er der 5 forskellige måder at opfatte og vise kærlighed på, kaldet kærlighedssprog. Kærlighedssprogene siger både noget om hvordan du udtrykker kærlighed, men også i høj grad hvilke handlinger og ord du opfatter som kærlighed fra andre. Pointen er, at du ikke kan gå ud fra, at andre har samme opfattelse af kærlighed som dig.

De fem kærlighedssprog er:

  1. Anerkendende ord
  2. Tid sammen
  3. Gaver
  4. Tjenester
  5. Fysisk berøring

Du kan nok genkende dig selv i alle fem sprog, men du har nok en særlig præference for et af de fem sprog, som er særlig vigtigt for dig. Og evt. et eller to sekundære sprog som også har betydning.

Hvis du vil vise din kæreste, at du holder af ham/hende, bliver du nødt til at gøre det på en måde, så det bliver forstået. Ellers kan det være lige meget. Ligesom du også selv har brug for at modtage kærlighed på bestemte måder for at føle dig elsket.

Fordelen ved at kende dit eget og din kærestes kærlighedssprog er, at du bedre kan sætte ord på dine ønsker og behov, samt vise din kæreste at du elsker ham/hende ved at give din kærlighed på en måde, så din kæreste føler sig set, hørt og elsket. Det gør det nemmere at få dit kærlighedsbehov opfyldt i dine relationer.

Hvis du er i tvivl om hvad dit primære kærlighedssprog er, så overvej hvad du gør for at vise dig kæreste at du elsker ham/hende? Ofte giver vi det til vores kæreste, som vi gerne selv vil have!

Kærlighedssprog Parterapi Køge

1.    Anerkendende ord

Hvis ros og anerkendende ord er dit kærlighedssprog, har du brug for at få fortalt, hvor smuk, dejlig, sød, dygtig og fantastisk du er. Det er ikke nok at du bliver kærtegnet, du skal også høre noget kærligt. Er dit kærlighedssprog anerkendende ord, er du særlig følsom overfor kritik og sårende bemærkninger. Det er som om dit nervesystem, reagerer særlig kraftig på det sagte ord.

Har din kæreste anerkendende ord som kærlighedssprog, skal du øve dig i at anerkende og give ros og komplimenter, f.eks: ”Jeg elsker dig” eller ”Du er dejlig og det gør mig glad at være sammen med dig” eller ”Tak fordi du tog opvasken”.  Det er selvfølgelig vigtigt, at du mener, hvad du siger. Ellers kan det have den modsatte effekt. Ingen skuespil.

Hvis det føles unaturligt for dig at give komplimenter, så øv dig. Aftal fx med dig selv, at du vil sige noget pænt til din kæreste mindst én gang hver dag. Det bliver din kæreste glad for! Du kan også øve dig i at sige tak, når din partner gør noget for dig.

2.    Tid sammen

Hvis tid sammen med din partner er dit kærlighedssprog, har du brug for at din partner prioriterer tid sammen med dig, og at i foretager jer noget sammen, for at du føler dig elsket. Tid til at tale, gå en tur sammen, udføre praktiske gøremål som madlavning sammen, gå ud at spise eller en tur i biografen sammen. Det er ikke så afgørende hvad i laver sammen, bare du har oplevelsen af at i er sammen med nærvær og opmærksomhed.

Hvis din kæreste har tid sammen som kærlighedssprog, så sørg for at prioritere og skabe plads i din kalender til at foretage jer noget sammen. Det er vigtigt at din kæreste ved, at du positivt har valgt at bruge tid sammen med ham/hende. Øv dig også i at være nærværende når i er sammen (væk med mobilen!) og at bevare øjenkontakten når I taler sammen. Spørg interesseret ind til din kærestes dag og lad være med at afbryde. Prøv bare at lytte og øv dig i at være til stede og nærværende.

3.    Gaver

Hvis det at modtage gaver er dit primære kærlighedssprog, føler du dig elsket når din kæreste giver dig gaver. Du opfatter gaver som synlige symboler på kærlighed, og for nogle mennesker er synlige symboler på kærlighed af større betydning end for andre. Gavens størrelse og pris er ikke så afgørende.

Hvis din kæreste har gaver som sit primære kærlighedssprog, så øv dig i at blive mester i at give gaver. Det kan være en blomst fra vejkanten, en lækker madpakke, et kærligt digt/brev, en massage, noget lækkert chokolade – det behøves ikke at være dyre gaver. Vent ikke på nogen speciel lejlighed til at give en gave. Hvis din partners kærlighedssprog er at modtage gaver, vil næsten alt, hvad du kommer med blive modtaget som udtryk for din kærlighed.

4.    Tjenester

Hvis tjenester er dit primære kærlighedssprog, har du brug for at din partner prioriterer at hjælpe dig med praktiske gøremål og tjenester, for at du føler dig elsket.  Det kan f.eks være at lave mad, købe ind, tage opvasken eller hente børnene. Men for at din partner ikke skal drukne i tjenester, er det vigtigt at du klart og tydeligt fortæller hvilke tjenester der betyder mest for dig. F.eks: ”Jeg føler mig allermest elsket når du vasker min bil”.

Hvis din kæreste har tjenester som kærlighedssprog, så bed din kæreste lave en liste over hvilke tjenester der betyder rigtig meget for ham/hende. Og vær opmærksom på, at selv små tjenester kan have en stor betydning for din partners følelse af at være elsket. Sørg også jævnligt for at spørge: ”Hvad kan jeg hjælpe dig med i dag?” eller ”Hvad kan jeg gøre for at gøre din dag bedre?”.

5.    Fysisk berøring

Hvis fysisk berøring er dit primære kærlighedssprog, har du brug for masser af fysisk kontakt med din kæreste, for at du føler dig elsket. Det kan f.eks. være at holde i hånd, omfavne, kramme, kysse hinanden, at få massage og have samleje. Det er rigtig vigtigt for dig, at du bliver rørt med omtanke og nærvær, før du føler dig elsket og bliver fyldt op.

Er din kærestes primære kærlighedssprog fysisk berøring, er det vigtigt at du lærer at tale hans eller hendes ’sprog’. En fysisk berøring kan måske nærmest virke irriterende på din partner, hvis det bliver gjort på en måde, som han eller hun ikke kan lide.

Lad din partner fortælle dig, hvor og hvordan berøringen føles rar. Din opgave som kæreste er at være opfindsom med at finde nye måder at berøre din kæreste på. Men husk at spørge efter respons hos din kæreste, så han/hun har det godt, med det du gør.

Test dit kærlighedssprog

Hvis du stadig er i tvivl om dit eget eller din partners kærlighedssprog, kan du teste det her

Parterapi Køge, Haslev, Faxe

Lad ikke de gamle mønstre styre jer – ring på 2144 1530 og få en gratis og uforpligtende samtale og hør om det jeg kan tilbyde, kan hjælpe jer til et mere nærværende og kærligt parforhold.

Jeg har stor praktisk erfaring med parterapi og har gode resultater med at bruge Imago parterapi. Parterapien finder sted i min private praksis som ligger på landet i naturskønne omgivelser, mellem Haslev, Faxe og Køge. Der er selvfølgelig altid fuld diskretion. Se priser og andet her: Kontakt mig

Parterapi giver mulighed for at genfinde gnisten og kærligheden mellem jer.

Start nu – inden det er for sent!

Læs mere om Parterapi