Parterapi – har I brug for hjælp til bedre at forstå hinanden?

Lad ikke konflikter, misforståelser og dårlig kommunikation styre jeres parforhold. Få redskaberne til at få et sundt parforhold med masser af nærvær og intimitet gennem parterapi.

Parterapi Køge

Har konflikterne taget overhånd? Mangler forholdet nærvær, samhørighed og kærlighed? Er tilliden og troen på en fremtid sammen gået fløjten? Er sex blevet til en by i Rusland? Så kan parterapi være løsningen, som giver jer mulighed for at genfinde gnisten og kærligheden mellem jer igen.

Hvis I er kørt fast i jeres parforhold, kan det være en god ide at få taget jeres måde at kommunikere og være sammen som par på, under kærlig behandling. Igennem parterapien vil I få mulighed for at lære nye måder at kommunikere på, at lytte til hinanden og få nye indsigter om jer selv og jeres partner. I får konkrete redskaber til at forbedre kommunikationen mellem jer, I lærer at forstå hinandens forventninger og behov og på den måde genskabe tillid, nærvær og intimitet i jeres parforhold.

Jeg har erfaring med følgende problematikker

  • Dårlig kommunikation og manglende forståelse for hinanden
  • Manglende nærhed og intimitet
  • Følelsen af ensomhed i parforholdet
  • Manglende tryghed i forholdet
  • Tvivl og jalousi
  • Kriser, konflikter og magtkampe
  • Udfordringer med lyst og seksualitet
  • Utroskab 
  • Skilsmisse
  • Sammenbragte familier

Savner du nærhed og kærlige følelser?

Manglende intimitet og nærhed er en af hovedårsagerne til, at parforhold går i stykker. Vi bliver fremmede for hinanden, distancerer os og kommer ubevidst til at lukke hinanden ude, og det slår selvsagt dybe furer i parforholdets fundament. Uden nærhed og kærlige følelser, starter en negativ spiral, hvor begge synes den anden er problemet. Og derfor venter begge på, at den anden gør noget for at ændre situationen.

Når et par kommer i terapi, er det ofte fordi, den negative spiral har kørt i alt for lang tid. Problemet er, at jo længere tid den negative spiral kører, desto længere tid tager det at vende udviklingen. Derfor er det en dårlig idé at udsætte parterapi.

Mange af forholdets problemer opstår pga. manglende forståelse for hinandens tanker og følelser og måde at kommunikere på, herunder den måde vi kommunikerer vores kærlighed på. Læs mere om de 5 kærlighedssprog og begynd allerede i dag at forbedre dit parforhold. 

Forløbet

Hvis I stadig elsker hinanden, handler parterapi om at nå til en større forståelse af hinandens behov og ønsker,  og genfinde nærheden, glæden og intimiteten i parforholdet. Men parterapi kan også handle om at blive skilt på en ordentlig måde.

I et parterapiforløb bliver I klogere på hinandens behov og ønsker. Og når I forstår hinanden, bliver det meget nemmere at kommunikere samt drage omsorg for hinanden, tilgive og samarbejde.

Parterapi foregår som en række samtaler hos mig, hvor I gennem samtale, øvelser og træning arbejder med at skabe en åben, ærlig og nærværende kommunikation og træner nærvær og åbenhed i jeres parforhold.

Et vellykket parterapeutisk forløb afhænger af den indstilling og indsats I begge kommer med. I skal være villige til at eksperimentere med øvelser og opgaver, både i terapien og som hjemmeopgaver mellem sessionerne. Vi tager udgangspunkt i de udfordringer i står med lige her og nu, samt jeres forventninger til hinanden og forholdet.

Lad ikke de gamle mønstre styre jer – ring på 2144 1530 og få en gratis og uforpligtende samtale og hør om det jeg kan tilbyde, kan hjælpe jer til et mere nærværende og kærligt parforhold.

Jeg har speciale i parterapi og har stor praktisk erfaring med parterapi, og er i gang med videreuddannelse mig til Imago Parterapeut. Parterapien finder sted i min private praksis som ligger på landet i naturskønne omgivelser, mellem Køge, Haslev og Faxe. Der er selvfølgelig altid fuld diskretion. Jeg tilbyder parterapi både dag, aften og weekend, se priser og andet her: Kontakt mig

Parterapi giver mulighed for at genfinde gnisten og kærligheden mellem jer.

Start nu – inden det er for sent!

Læs også: Styrk kommunikationen og få et bedre parforhold