Oplever du angst eller angstanfald? Undgår du steder og situationer, fordi frygten spænder ben for dig? Koger dit hoved tit over af bekymringer? Du er langt fra alene. 350.000 danskere lider dagligt af angst, og det er en af de mest udbredte psykiske lidelser, vi har i Danmark i øjeblikket. Heldigvis er der masser du selv kan gøre, for at mindske angsten, og du kan også søge professionel angst behandling hos en psykoterapeut eller psykolog, for at få hjælp til at slippe helt fri af angsten.
Angst er en følelse og du kan sagtens mærke følelsen, uden at lide af angst. Når du lider af angst betyder det, at angsten uden reel årsag begynder at tage over på dit liv, dine valg og handlinger. Angsten begynder med andre ord at styre dit liv.
Hver 5. dansker rammes på et eller andet tidspunkt i deres liv af angst.
Hvad er angst?
Angst er en helt naturlig og almindelig følelse. Det er en naturlig reaktion på farer, som sikrer, at vi reagerer, når vi føler os truede. Men mange mennesker er påvirket i en grad, så det lammer følelser, tanker og handlinger. Det kan være en meget belastende tilstand og kan være invaliderende for både den der har angsten og de pårørende. Angst er en sammensat lidelse, som indebærer en række forskellige fysiske reaktioner og psykiske følelser.
Der findes forskellige angstlidelser. De mest udbredte angsttyper er panikangst, socialfobi / socialangst, generaliseret angst, agorafobi og sygdomsangst. Alt efter hvilken angstform du lider af, kan symptomerne variere.
Der er dog nogle klassiske symptomer, som går igen i mange angsttyper:
- Overdrevne bekymringer
- Uro i krop og hoved
- Svimmelhed
- Kvalme
- Sveden
- Gråd
- Rastløshed
- Muskelspændinger
- Koncentrationsbesvær
- Tankemylder
- Uvirkelighedsfølelse
- Hjertebanken
- Søvnbesvær
- Træthed
- Rysten
- Hurtig og overfladisk vejrtrækning
- Snurren i hænder, læber og hud
- Fysisk ubehag, fra det milde til det meget voldsomme
- Angsttanker
- Angst for angsten
Heldigvis kan du gøre meget for at passe på dig selv. Og der findes også gode muligheder for at få hjælp. Mange af mine klienter er i forskellig grad berørt af angst, og jeg har god erfaring med at behandle angsten ved hjælp af samtaleterapi, metakognitiv terapi, hormonterapi, åndedrætsøvelser, mindfulness og yoga øvelser.
Panikangst eller panikanfald?
En bølge af frygt, der pludselig skyller ind over dig. Mange har prøvet at få panikanfald eller panikangst. Det føles skræmmende og ubehageligt, men ligesom andre former for angst er det ikke farligt. Panikangst kommer pludseligt, ofte som et lyn fra en klar himmel. Du oplever en pludselig og voldsom hjertebanken, du sveder, og du får det ubehageligt med kvalme og svimmelhed.
Mange føler, at de mister kontrollen over deres krop og bliver bange. Man ved ikke, hvad der sker. Symptomerne ledsages af angsttanker, angsten for hvad der sker, om man har fået et hjerteanfald, og det er ikke sjældent, at man ender på skadestuen.
Panikangst udløses ofte i forbindelse med en overbelastet psyke eller i stressede situationer, f.eks til eksamen eller jobsamtale.
Det allerbedste du kan gøre hvis du får et panikanfald er:
- Tal til dig selv – gerne højt. Sig: “det er ikke farligt, jeg dør ikke af det og det går over igen“. Gentag disse trøstende og beroligende ord til dig selv igen og igen.
- Bevæg dig – når din krop er i alarm beredskab, og det er den i den grad når du har et panikanfald, så er det ikke naturligt at sidde, ligge eller stå stille! Du har brug for at få stresskemien (kortisol og adrenalin) ud af kroppen gennem bevægelse. Hvis du var et dyr ville du løbe hvis du var bange – ja, du ville faktisk spurte afsted. Så rejs dig og bevæg dig rundt, lav englehop, hop lidt på stedet, ryst dig: ryst arme og ben – gerne samtidig med at du siger de beroligende ord til dig selv. Det kan godt være du sidder i et klasselokale eller til en eksamen, så må du bare sige det som det er: jeg har lige behov for at bevæge mig, fordi jeg er ved at få et angstanfald. Det er ikke pinligt!
Hjælp til angst…
Selvom din angst kan føles uoverkommelig lige nu, er der masser du kan gøre selv, for at reducere angsten. Du kan f.eks bruge værktøjer indenfor stressreducering, mindfulness, yoga og åndedrætsøvelser. Jo mere du arbejder med at berolige dit nervesystem på en daglig basis, jo mere fleksibel bliver dit nervesystem, og jo mindre risiko er der for at angsten får overtaget. Du skal temmelig sikkert også arbejde med dit mindset: at lære at give slip på bekymringstanker og negative tanker om dig selv. Det hedder metakognitiv terapi, og det kan du få hjælp til at lære hos en psykoterapeut eller psykolog.
Tag dig selv alvorligt og få hjælp til din angst. Du behøver ikke at have det sådan. Kontakt Lone Melander på 21 44 15 30 eller lone@melander.dk og få professionel hjælp og angst behandling af en erfaren psykoterapeut.
Professionel angst behandling
Jeg har speciale i angst, stress og depression og har stor praktisk erfaring med at behandle angst. Jeg videreuddanner mig løbende og sørger for at holde både mine faglige og praktiske kompetencer ved lige.
Du kan læse mere om de forskellige former for psykologiske udfordringer jeg har erfaring med her på min hjemmeside. Jeg har privat praksis i landlige og fredelige omgivelser mellem Faxe, Haslev og Køge. Se priser og andet her: Kontakt mig
Eller læs om mit effektive stress og angst behandling bestående af Yoga, Mindfulness og Stresscoaching her: 1:1 stressforløb eller Gruppe stressforløb
Angst behandling
Læs mere om angstbehandling