Stofskiftetest UDEN konsultation

1.450,00 kr.

Stofskiftetest – Måling af TSH, Frit T3, Frit T4 og Anti-TPO

Prisen inkluderer:

✔ Prøvetagningssæt til analyse af stofskifte hormonerne: TSH, Frit T3, Frit T4 og Anti-TPO (sendes hjem til dig så du kan tage den i fred og ro derhjemme)
✔ Forsendelse af prøvetagningssæt hjem til dig
✔ Analyse af spytprøverne på anerkendt laboratorium i Tyskland
✔ Testresultat fremsendes til dig pr. e-mail
N.B: Du betaler selv for forsendelse af prøverne til Tyskland

 

Med denne stofskiftetest bestemmes den overordnede funktion af din skjoldbruskkirtel, vha. de 4 skjoldbruskkirtel hormoner:

  • TSH  (Thyrotropin) – Signalstoffet mellem hjerne og skjoldbruskkirtel
  • Frit T4 (Thyroxin) – Det passive stofskifte hormon
  • Frit T3 (Triiodothyronin) – Det aktive stofskifte hormon
  • Anti-TPO – Viser om der er Antistoffer i blodet, og altså om der er autoimmun aktivitet i skjoldbruskkirtlen som Hashimotos

Stofskifte testen er en finger-prik test, hvor du prikker hul på din finger med en lancet og klemmer et par dråber blod ud på et stykke karton. Når du har udført testen, sender du den til analyse hos anerkendt analyselaboratorium i Tyskland. Når analysen er klar, får du tilsendt et skriftligt testresultat på e-mail.

 

 

Ikke på lager

Kategori:

Beskrivelse

Mange læger er tilbageholdende med at ordinere en fuld stofskiftetest og dermed en passende diagnosticering af skjoldbruskkirtel funktionen. Ofte undersøges kun TSH, og hvis den er inden for normal området, undersøges ikke yderligere. Det er desværre et stort problem, da måling af TSH alene ikke altid er retvisende for, om skjoldbruskkirtlen fungerer optimalt. Det aktive skjoldbruskkirtel hormon Frit T3 er det vigtigste at få målt, da det er det cellerne skal bruge.

Hvorfor er stofskiftet vigtigt?

Stofskiftet er virkelig vigtigt for din sundhed og dit velbefindende. Det styrer alle processerne i kroppen – det er motoren i alle kroppens celler og i de hormonproducerende kirtler.

Hvis stofskiftet er for lavt går alting for langsomt i kroppen, og produktionen af alle hormoner sættes ned. Det giver flere problemer med fordøjelsen og forstoppelse, vægten stiger ofte, energien bliver mindre, humøret dårligere og der kommer problemer med immunforsvaret, glemsomhed, koncentrationsbesvær og dårligere evne til at håndtere stress.

Hvis stofskiftet derimod er for højt, går alle processer i kroppen for hurtigt. Det kan give symptomer nervøsitet, søvnløshed, en tilbøjelighed til at svede meget. Andre symptomer er diarre, indre uro, hjertebanken, rysten eller sitren i hænderne og vægttab.

Hvorfor er det vigtigt med en fuld stofskiftetest?

Hypothalamus og hypofysen styrer produktionen af hormoner i skjoldbruskkirtlen ved hjælp af signalhormonet TSH, som fortæller skjoldbruskkirtlen hvor meget/hvor lidt den skal producere af de egentlige stofskiftehormoner T3 og T4.

Triiodothyronin (T3) og Thyroxin (T4) er de hormoner, der produceres af din skjoldbruskkirtel. T4 produceres i en meget større mængde og omdannes derefter til T3, som er den aktive form af hormonet.  Frit T3 og Frit T4  er ansvarlige for skjoldbruskkirtlens faktiske arbejde med at kontrollere dit stofskifte ude i cellerne.

Målingerne Frit T3 og Frit T4 er derfor vigtige, fordi de fortæller om cellerne har den fornødne kapacitet af disse frie hormoner til at udføre det faktiske arbejde.

Skjoldbruskkirtlens antistof test (Anti-TPO) bruges til at diagnosticere autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen, Hashimotos.

Hypothyroidisme (lavt stofskifte) er det mest almindelige stofskifteproblem, samt den autoimmune sygdom Hashimotos.

Stofskifte testen koster kr. 1450,- incl. forsendelse til dig. Du betaler selv for forsendelse til laboratoriet i Tyskland.