PCO og PCOS – hvad er det?

PCO står for polycystiske ovarier, og er en betegnelse for, at der er flere ægblærer (follikler) i æggestokkene (ovarier) end normalt. Det er helt almindeligt og noget som mange kvinder har, ofte uden at være klar over det.

PCO og PCOS

PCOS er en forkortelse for polycystisk ovariesyndrom og er en hormonel forstyrrelse, hvor der udover ovarie cyster, produceres for mange af de mandlige hormoner – androgenerne. PCOS er den mest almindelige hormonelle sygdom, kvinder i den fertile alder oplever. Og desværre oplever mange kvinder i den fødedygtige alder nedsat fertilitet pga. PCOS.

PCOS er en kompleks størrelse. Derfor er det heller ikke altid nemt at diagnosticere. For at få diagnosen PCOS skal du have mindst 2 af disse 3 symptomer:

  • Høje niveauer af de androgene hormoner – måles i spyttest (se hormonterapi) eller blodprøve
  • Uregelmæssige menstruationer
  • Ovarie cyster – For at finde ud af om du har mange ægblærer/ovarie cyster, foretager din gynækolog en ultralydsscanning gennem skeden, hvor man kan se om der er mange ægblærer i æggestokkene.

Symptomer på PCO(S)

Symptomerne på PCO/PCOS vil ofte variere fra kvinde til kvinde. Nogle af symptomerne er:

  • Menstruationsforstyrrelser/Uregelmæssige menstruationer. Manglende ægløsning forhindrer livmoderslimhinden i at udstødes hver måned. Nogle kvinder med PCOS har meget få eller slet ingen menstruationer.
  • Kraftige blødninger: Da livmoderslimhinden bygges op over længere tid, kan menstruationerne blive kraftigere når de kommer.
  • Fertilitetsproblemer og ufrivillig barnløshed: Når du ikke har ægløsning kan du ikke blive gravid! Så færre eller ingen ægløsninger øger risikoen for fertilitetsproblemer. PCO(S) opdages oftes først når en kvinde har svært ved at blive gravid
  • Uønsket hårvækst: Mange med PCOS kæmper med uønsket hårvækst forskellige steder på kroppen, for eksempel skægvækst, og uren hud. Overdreven hårvækst kaldes hirsutisme. Dette skyldes forhøjet niveau af mandlige kønshormoner.
  • Akne: Forhøjede niveaeer af mandlige hormoner kan også gøre huden mere fedtet end normalt og forårsage akne og udbrud på områder som ansigt, bryst og øvre ryg.
  • Humørsvingninger og træthed: dette hænger i høj grad sammen med de hormonelle ubalancer, som gør at dit humør kan svinge meget og at du kan være meget træt.
  • Vægtøgning og evt. overspisning. Mange kvinder med PCOS er overvægtige og kæmper måske også med overspisning. De ekstra kilo sætter sig især omkring maven.

Du skal selvfølgelig kontakte din egen læge, hvis du har mistanke om PCO/PCOS, som vil kunne hjælpe dig med at finde ud af, om det er PCOS, du lider af.

Behandling af PCO/PCOS – Hvad kan du selv gøre?

Den mest almindelige årsag til PCOS er insulinresistens, som er kendetegnet ved for høje insulinniveauer. For meget insulin påvirker bl.a ovarierne ved at hæmme ægløsning. Derfor er det virkelig vigtigt at du får styr på dit blodsukker, dvs. holder det stabilt, og dermed dine insulin niveauer.

Livsstilsændringer, herunder vægttab hvis du er overvægtig, kostændringer og motion kan i mange tilfælde forbedre din hormon balance, så ægløsninger bliver langt mere regelmæssig.  

1. Vægttab hvis du er overvægtig

Hvis du er overvægtig, er det først du skal have fokus på, at tabe dig. Bare et lille vægttab vil forbedre din hormonbalance, din blodsukker balance og øge fertiliteten.

2. Spis blodsukker stabiliserende kost

Blodsukker stabiliserende kost er kost hvor du undgår: sukker, hurtige kulhydrater som hvidt mel, pasta, kager, sodavand osv.

Spis efter GI principperne, dvs. masser af grøntsager, fuldkorns produkter, nødder, frø, kerne, kød (især fisk og fjerkræ), gode olier som olivenolie og kokosolie. Denne kost vil hjælpe med at regulere dine insulin niveauer, og det resulterer i, at insulinresistensen bliver reduceret.

3. Motion – få pulsen op dagligt

Det er vigtigt at få pulsen op dagligt, mindst 5 minutter om dagen og helst 30 minutter om dagen. Det hjælper både på din blodsukker balance og reducerer insulin resistens, og kan hjælpe dig til at tabe vægt, hvis du er overvægtig.

Få hjælp til en bedre hormonbalance

I min klinik har jeg hjulpet mange kvinder med at få reduceret deres PCO/PCOS symptomer og gener, og endda komme helt af med PCO/PCOS, gennem kostændringer, kosttilskud og evt. tilskud af bioidentiske hormoner. Kvinder med PCO/PCOS har som oftest mangel på hormonet progesteron (bl.a pga. færre/manglende ægløsninger) og for meget af hormonet østradiol. Det kan jeg hjælpe dig med at få testet og efterfølgende få genoprettet hormonbalancen.

Kontakt mig for en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig til et sundere liv og en bedre hormonbalance – et liv med masser af energi og overskud. 

Kontakt mig på lone@melander.dk eller på 21 44 15 30.

Kilder: