Østrogendominans er den mest almindelige hormonelle ubalance hos kvinder, og er en tilstand hvor der er mangel på hormonet progesteron og samtidig ”for højt” niveau af hormonet østradiol, som er et østrogen.
Den rette balance imellem østradiol og progesteron er essentiel for en sund hormonbalance og dermed for din sundhed og dit velvære.
Symptomer på østrogendominans
Østrogen-dominans kan give en lang række symptomer:
- PMS
- Smertefulde menstruationer
- Kraftige og/eller uregelmæssige menstruationer
- Ømme og/eller knudrede bryster
- Cyster og fibromer
- Væskeophobninger/ødemer
- Oppustethed
- Vægtøgning
- Humørsvingninger
- Hovedpine eller migræne
- Træthed
- Søvnproblemer
- Angst, nervøsitet og depression
- Irritation
- Mindre sexlyst
- Stofskifteproblemer: for lavt eller for højt stofskifte
- Led- og muskelsmerter
- Allergier og/eller astma
- Autoimmune sygdomme
- Problemer med blodsukkeret
- Problemer med fordøjelsen
- Fertilitets problemer
Kan du nikke genkendende til flere af ovenstående symptomer? Så har du måske østrogendominans.
Du kan få målt om du har østrogen dominans med en spyttest, hos en NHT vejleder/hormonterapeut.
De mest almindelige årsager til østrogendominans
Der kan være mange forskellige grunde til østrogen dominans. Nedenfor har jeg beskrevet de mest almindelige.
1) Stress
Stresshormonet kortisol ”stjæler” progesteron, forstået på den måde, at hver gang du stresser, så bliver der mindre progesteron til stede i kroppen, fordi der skal produceres kortisol. Lang tids stress og dermed højt kortisol, kan desuden blokere dine progesteronreceptorer, som betyder at du ikke får tilstrækkelig gavn af det progesteron der produceres.
2) Hormonforstyrrende stoffer – fremmedøstrogener
Hormonforstyrrende stoffer, bliver også kaldt for fremmedøstrogener/xenoøstrogener. Det gør de fordi de har en østrogenlignende virkning i kroppen.
Fremmedøstrogener findes desværre overalt i vores miljø: som parabener i shampoo og plejeprodukter, BPA (Bisphenol A) i konservesdåser og ftalater (plastblødgører) i legetøj og plastik-ledninger til computere m.v.
3) Hormonel prævention
Hovedparten af hormonel prævention (P-piller, mini piller og spiral) virker ved at undertrykke produktionen af hormoner i æggestokkene, herunder at undertrykke ægløsningen og dermed produktionen af progesteron. Når man ikke har regelmæssig ægløsning, så får man ikke det progesteron boost der frigives ifm. ægløsning, og progesteron niveauet vil derfor være for lavt, hvilket øger risikoen for østrogendominans.
4) Overvægt øger risikoen for østrogendominans
Fedtceller producerer østradiol, så jo mere overvægtig du er, jo mere østradiol producerer du, og det øger risikoen for østrogendominans.
5) Svingende blodsukker
Kost spiller en vigtig rolle for din hormonbalance. Sukker og hurtige/hvide kulhydrater er særligt dårlige for din hormonbalance. Sukker øger insulin, som påvirker SHBG som øger østrogen og over tid kan give østrogendominans.
Et svingende blodsukker stresser kroppen. Når blodsukkeret er lavt, vil kroppen forsøge at bringe balance i kroppen igen ved at udløse stresshormoner, der får blodsukkeret til at stige – og stresshormonet kortisol reducerer progesteron niveauet. Et svingende blodsukker er altså medvirkende til at sænke progesteron i kroppen, og øger risikoen for østrogen dominans.
For meget sukker og ”hvide” kulhydrater som kage, slik, sodavand, pasta og hvidt brød giver et ustabilt blodsukker.
6) Mangel på motion
Mangel på motion kan føre til høje niveauer af insulin, specielt hvis du samtidig spiser en forarbejdet kost med højt glykæmisk index (GI).
Celler, der påvirkes af for meget insulin, kan blive insulinresistente. Kronisk forhøjede insulinniveauer øger lagringen af fedt, og fedtceller producerer østradiol.
Det skaber en ond cyklus, hvor høje insulinniveauer skaber højere østradiol niveauer, hvilket igen kan føre til højere insulinniveauer og insulinresistens. Det vil gøre dig overvægtig, og de nye fedtceller vil igen producere mere østradiol.
7) Mangel på næringsstoffer som indgår i østrogenmetabolismen
Det er essentielt, at østrogenerne i din krop nedbrydes korrekt, og det sker primært i din lever. Når østrogenerne ikke nedbrydes korrekt i leveren, kan det give for meget østradiol. Det kræver både at din lever er i topform at nedbryde/omdanne østrogener men det kræver også at de rette næringsstoffer der skal bruges i denne process er til rådighed.
8) Medicin kan medvirke til østrogendominans
Der er nogle kategorier af medicin der kan påvirke progesteron receptorerne så de ikke tager imod progesteron, og dermed øge risikoen for østrogendominans. Så er der andre typer af medicin, f.eks håndkøbsmedicin mod hovedpine som indeholder fremmedøstrogener, som kan være medvirkende til østrogendominans.
9) Kronisk inflammation
Kronisk inflammation øger også risikoen for østrogen dominans. Det skyldes at høje niveauer af inflammation kan øge aktiviteten af et østrogen-syntesehormon kaldet aromatase. Det betyder, at jo mere betændelse du har, jo mere østrogen producerer din krop. Høj aromatase på grund af kronisk inflammation er endda forbundet med en øget risiko for brystkræft på grund af overdreven østrogenproduktion
10) Fordøjelses problemer
Et velfungerende fordøjelsessystem er helt afgørende for en god hormonbalance. Har du ikke en velfungerende fordøjelse, hvor du får nedbrudt maden ordentligt, kan du ikke optage de essentielle næringsstoffer som din krop og din hormonbalance har brug for. De fordøjelsesenzymer der nedbryder maden er helt afgørende for at du er sund og rask. Hvis fordøjelsesprocessen ikke fungerer godt nok, f.eks pga for lav mavesyre, og du ikke får nedbrudt maden tilstrækkeligt, så ligger maden og rådner i tarmen, og det skaber giftstoffer.
En velfungerende fordøjelse, hvor du har afføring mindst en gang om dagen, er vigtig for optagelse af næringsstoffer, udskillelse af affaldsstoffer (som f.eks brugte østrogener) og for et velfungerende immunforsvar.
Hvis din fordøjelse ikke fungerer optimalt, f.eks ved forstoppelse, øges risikoen for østrogendominans.
Brugte østrogener udskilles med kostfibre gennem afføringen. Sørg for at spise fibre fra fiberrige grøntsager som kål og gulerødder.
Sørg for daglig afføring, så østrogenerne udskilles og ikke recirkuleres i kroppen, hvor de kan omdannes til mere skadelige østrogener. Undgå forstoppelse ved at drikke godt med vand ca. 1 ½ – 2 liter om dagen afhængigt af aktivitetsniveau/svedtendens.
9 Faktorer og råd der mindsker østrogendominans
1) Sænk stressen
Stress og for højt kortisol skubber til og påvirker hele din hormonbalance. Forudsætningen for en sund hormonbalance, og det allervigtigste, er altså, at du får nedbragt dit stressniveau. Ved at styre din stress og holde dine stresshormoner i balance, vil du direkte påvirke balancen af dine kønshormoner bl.a. progesteron, DHEA og testosteron.
Find afslappende ting og teknikker der virker for dig. Det kan være Yoga, meditation, afspænding, åndedrætsøvelser, rolige gåture i naturen, male, tegne eller noget helt andet.
2) Prioriter din søvn
Husk at prioritere søvn – sov gerne 8 timer om natten eller mere, og sørg for at komme i seng ved 22.00-23.00 tiden. Tilstrækkelig søvn reducerer stress og dermed dit kortisol niveau. Tidlig sengetid øger desuden dannelsen af søvnhormonet melatonin, der sænker niveauet af østrogen i kroppen.
3) Undgå fremmedøstrogener og reducer østrogendominans
Det er virkelig vigtigt at undgå hormonforstyrrende stoffer. Det kan du bl.a. gøre ved at:
- Købe “svanemærket” produkter: Svanemærket er din garanti for at produktet ikke indeholder hormonforstyrrende stoffer. Køb svanemærket indenfor:
- Plejeprodukter som cremer, shampoo, sæbe, kosmetik m.v.
- Rengøringsmidler og vaskepulver
- Toiletpapir, bind, tamponer, vatrondeller
- Bagepapir, madpapir
- Købe økologiske eller biodynamiske fødevarer: så du undgår pesticider, antibiotika m.v. Det er især vigtigt indenfor kød, mælkeprodukter og frugt og grøntsager.
- Undgå at spise opdrætslaks
- Undgå brug af sølvpapir, aluminiums staniol
- Brug deodoranter uden aluminium: aluminium i deodoranter er mistænkt for at øge risikoen for brystkræft
- Undgå at drikke af plastic flasker
4) Skær ned på sukker og hurtige kulhydrater og spis blodsukkerstabiliserende
Sukker er totalt dårligt for dig! Et svingende blodsukker virker som stress i kroppen og skubber til østrogendominansen. Undgå eller begræns indtaget af sukker, kager, chips, hvidt brød, pasta og ris.
Spis blodsukkerstabiliserende kost med masser af sunde fedtstoffer (økologisk jomfru olivenolie, kokosolie), masser af grøntsager ad libitum, nødder, kerner og frø. Sørg for at få tilstrækkeligt protein fra enten kød, fisk, æg eller linser/bønner og suppler med lidt kulhydrater fra rugbrød og bær/frugt.
5) Få regelmæssig motion
TRÆN REGELMÆSSIGT. Find sjove motionsformer, som du kan lide og glædes ved. Motion sænker mængden af den dårlige østrogen i kroppen og forøger mængden af den gunstige.
6) Tab dig hvis du er overvægtig
Østrogenet østradiol produceres som nævnt blandt andet i fedtcellerne, så jo større fedtdepoter, du har på kroppen, jo større risiko har du for at have et for højt niveau af østradiol. Det kan dog være næsten umuligt at tabe sig, hvis man har stor mangel på progesteron.
VÆGTTAB mindsker automatisk dannelsen af østrogener, hvis du er overvægtig, da fedtvæv danner østrogener.
7) Undgå alkohol og kaffe
Undgå eller begræns indtaget af alkohol og kaffe. Både alkohol, koffein og sukker øger udskillelsen af stresshormoner, primært kortisol, og “æder” dermed af dit progesteron . Samtidig belaster det din lever, og det kan forstyrre din søvn og gøre dig mere ængstelig og stresset. Og så øger både alkohol og kaffe niveauet af østrogen.
8) Støt og styrk din lever
Din lever er det primære organ, der regulerer østrogenudskillelsen. At optimere din leverfunktion vil hjælpe din krop med at udskille overskydende østrogen. Her er nogle levervenlige tips:
- Tag leverstøttende tilskud såsom marietidsel, mælkebøtte og artiskok
- Træn regelmæssigt. Motion forbedrer leverfunktionen
- Brug urter som persille, gurkemeje, koriander og oregano, som alle stimulerer din lever
9) Spis fibre og undgå forstoppelse
Sørg for daglig afføring, så østrogenerne udskilles og ikke recirkuleres i kroppen, hvor de kan omdannes til mere skadelige østrogener. Undgå forstoppelse ved at drikke godt med vand ca. 1 ½ – 2 liter om dagen og spise masser af fibre fra rå grøntsager, chiafrø og hørfrø. Et højt indtag af fibre reducerer østrogen mængden i kroppen og fører brugt østrogen ud af kroppen, via tarmsystemet.
Gratis hormontest
GRATIS HORMON TEST
Har du østrogendominans? Test dig selv med denne gratis hormon test og få konkrete råd til genopretning af din hormonbalance.
Hjælp til at reducere østrogendominans?
Som hormonterapeut og vejleder i NHT Naturlig hormonterapi hjælper jeg kvinder med at genskabe en sund hormonbalance og få større overskud og livskvalitet.
Er du i tvivl om NHT Naturlig hormonterapi kan hjælpe dig med dine udfordringer og symptomer? Så kontakt mig for en gratis afklarende samtale på 15 min. Ring eller skriv på 21 44 15 30 eller lone@melander.dk.
Med denne samtale, kan du få afdækket om NHT Naturlig Hormonterapi kan hjælpe dig, og få svar på dine spørgsmål omkring det.
Sig farvel til østrogendominans med et NHT hormonterapi forløb
Læs mere om de hormonterapi forløb jeg tilbyder