PMS – præmenstruelt syndrom

PMS er en forkortelse for “Præmenstruelt syndrom”, og er hormonelle svingninger som optræder i forbindelse med kvindens menstruationscyklus. Symptomerne kan både være psykiske og/eller fysiske, og de opstår typisk i perioden efter ægløsning og helt op til næste menstruation.

Fakta om PMS:

  • Fysiske og/eller psykiske gener som opstår i perioden før menstruationen starter og forsvinder i løbet af de første dage af menstruationen
  • 95 % af alle kvinder kan mærke deres hormonsvingninger i løbet af en menstruationscyklus
  • Ca. 5% af alle kvinder er så generede af symptomer, at det giver sygefravær

I denne artikel kan du læse alt om PMS, og du får samtidig en masse gode råd til, hvordan du kan komme bedst igennem de dage, hvor symptomerne virkelig trækker tænder ud.

PMS symptomer

Det er som nævnt helt normalt at kunne mærke fysiske og psykiske svingninger i løbet af en menstruationscyklus. Nogle kvinder mærke kun helt milde svingninger/symptomer, for andre er symptomerne meget generende. De mest almindelige symptomer er:

  • Underlivssmerter
  • Lændesmerter
  • Ømme bryster
  • Hovedpine/migræne
  • Humørsvingninger: tristhed, irritabilitet, let til tårer (grådlabil)
  • Ubehag/ømhed i led eller muskler
  • Sukkertrang
  • Oppustethed
  • Væskeophobninger
  • Koncentrationsproblemer/glemsomhed
  • Søvnproblemer
  • Træthed
  • Hudforandringer, f.eks bumser
  • Vægtstigning
  • Nedsat sexlyst

For nogle er symptomerne så alvorlige og belastende at de har flere sygedage på en måned.

Hvad kan du selv gøre for at lindre PMS symptomer?

Der er heldigvis meget du selv kan gøre for at mindske symptomerne. Både kost, kosttilskud, livsstilsændringer og motion kan mindske symptomerne. Jeg har samlet en række gode tips til at hjælpe dig med at lindre symptomerne og komme godt igennem de svære dage.

  • Reducér din stress! Noget af det der påvirker vores hormoner allermest er stress. Jo mindre du stresser jo færre symptomer vil du opleve! Det skyldes at stress direkte påvirker din produktion af kønshormoner, fordi produktionen af store mængder af stresshormonet kortisol gør at der ikke er byggemateriale nok, til at producere tilstrækkelige mængder af kønshormonerne (progesteron, østrogener og androgener). Og så kommer der for alvor ubalance i dine hormoner. Gode råde til at reducere stress
  • Undgå/begræns indtaget af koffein: Koffein kan forværre de symptomer du oplever, fordi koffein belaster binyrerne. Koffein findes i kaffe, energidrikke og te (sort, grøn og hvid). Drik istedet urtete fra f.eks Pukka.
  • Dyrk motion: Regelmæssig fysisk aktivitet lindrer mange af PMS symptomerne. Det skyldes bl.a at motion har en positiv effekt på hormonbalancen. Så ud og gå, løb og lav muskelbevarende/opbyggende træning.
  • Kosttilskud: Magnesium samt Vites Agnus Castus kan begge lindre symptomerne.
  • Kost rig på tryptofan: spis rigeligt med kost rig på tryptofan, da det omdannes til serotonin: mandler, græskarkerneproteinpulver, æg og bananer.
  • Bioidentiske hormoner: Er du stærkt plaget af PMS, kan du i samarbejde med en Naturlig hormonterapi vejleder, få vejledning I hvordan tilskud af bioidentiske hormoner kan hjælpe dig med at lindre symptomerne. Læs mere om mine hormonterapi forløb nedenfor.

Naturlig hormonterapi

Er du træt af at humørsvinginger, træthed og smerter? Så få hjælp til at slippe af med PMS symptomer med hormonterapi.

overgangsalder symptomer PMS hormonterapeut NHT naturlig hormonterapi

Vil du vide mere?

Så læs med nedenfor, og få svar på de oftest stillede spørgsmål:

Hvordan føles PMS?

PMS kan føles meget forskelligt fra kvinde til kvinde. Nogle får fysiske smerter, f.eks ondt i lænd, mave eller hoved. Mens andre mere mærker det på humøret, f.eks i form af tristhed eller irritation: lunten kan være kort, og du kan skælde ud og græde over de mindste ting.

Hvornår er PMS værst?

Lige inden menstruationen starter daler niveauerne af både progesteron og østrogen drastisk, se nedenstående graf:

PMS menstruation ægløsning progesteron østrogen

Da østrogen er vigtigt for “lykkehormonet” serotonin betyder det store fald i disse to kønshormoner, at din hjerne altså både mangler den humørstabiliserende effekt fra serotonin og den beroligende effekt fra progesteron. Derfor kan du opleve at PMS symptomerne er værst lige før menstruationen.

Hvor lang tid varer PMS?

Det er meget forskelligt fra kvinde til kvinde, hvor lang tid PMS varer. Men alt fra et par dage og helt op til 2 uger, for de kvinder der er hårdest ramt.

Kilder:

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/kvindesygdomme/sygdomme/menstruationsproblemer/praemenstruelt-syndrom/