Denne lækre sommersalat med hyldeblomst skal du bare prøve!
Sommersalat med hyldeblomst:
Ingredienser til 2 personer
- 3 håndfulde frisk spinat eller anden salat
- 1/4 agurk – fint snittet
- 1 bundt grønne asparges eller 100 gram frisk bælgede ærter
- 100 gram jordbær eller 1 fersken
- 50 gram ristede mandler
- 50 gram ristede græskarkerner
- Forskellige krydderurter: dild, purløg, persille eller hvad du lige har ved hånden
- 2 hyldeblomst skærme
Dressing:
- 4 spsk hyldeblomstsaft, ufortyndet
- 4 spsk balsamico
- 4 spsk olivenolie
- lidt frisk kværnet himalaya salt
- Lidt friskkværnet sort peber
Sådan gør du
- Skyl de grønne asparges og skær bunden af, så du undgår den træede ende. Gnid aspargesene med lidt olivenolie, og grill dem på en varm havegrill eller pande i 2-6 minutter, alt efter tykkelse. Tag aspargesene af varmen, og krydr dem med salt. Snit dem i mindre stykker
- Rist mandlerne på en tør pande, drys med lidt kværnet himalaya salt og hak dem groft
- Rist græskarkernerne på en tør pande, drys med lidt kværnet himalaya salt
- Vask spinaten, snit agurken fint, skær jordbærrene/fersken i grove stykker
- Anret alle grøntsager og frugter sammen på en tallerken
- Dressing: Rør alle ingredienser til dressingen sammen, og hæld den over salaten.
- Drys med groft hakkede mandler og græskarkerner og klip hyldeblomster ud over til sidst, og server.
Spis salaten til frokost, f.eks med et lille stykke økologisk røget laks, eller til et stykke grillet kød til aften.
TIP:
Hyldeblomst skærmene kan sagtens fryses ned som de er, hvis du ikke lige har tid til at få lavet saft eller få brugt dem alle sammen mens de blomster. Så kan du tage dem op i løbet af vinteren og få den skønneste smag af sommer og sol på dine salater.
Se flere skønne opskrifter på min blog
Tak fordi du læser med og rigtig god sommer 🙂