Både kærlighed og forelskelse er tilstande, frydefulde tilstande hvor hjertet og kroppen bobler af glæde, lethed, smil – og man bliver fyldt af en ubegribeligt kraft og overskud. En frydefuld tilstand, som er så skøn at vi forsøger at holde fast i den.
Der er ikke noget at sige til, at vi mennesker jagter kærligheden og denne tilstand, og tilsyneladende aldrig bliver trætte af at forsøge at fange og indkredse denne.
Der er en uendelig stræk drivkraft i kærligheden, så stærk at den kan få os til at gøre ting vi normalt ikke ville gøre, som f.eks at sætte livet på spil.
Forelskelse
Mange mennesker forveksler forelskelse og kærlighed med hinanden, men de to tilstande er langt fra det samme. Forelskelse beskrives nogle gange som en tilstand, der minder om sindssyge, og det handler da også ganske rigtigt, utrolig meget om kemi i hjernen. Når man er forelsket produceres der store mængder af hormonet dopamin som gør dig glad og lykkelig. Bare tanken om den du er forelsket i, kan få produktionen af dopamin til at stige. Dopamin er et stærkt vanedannende stof, og vil få dig til at hige efter mere og mere. Det er medvirkende til, at kroppen og hjernen “skriger” efter den elskede, når I ikke er sammen, og at adskillelse næsten kan føles som tortur.
En forelskelse varer typisk i cirka et halvt år (plus/minus) – herefter begynder virkeligheden at banke på. Kemien i hjernen fortager sig, og vi begynder at se den elskede som han/hun er. Nogle gange holder parforholdet ikke til denne opvågning til virkeligheden, andre gange udvikler forelskelsen sig til kærlighed.
Hvad er ægte kærlighed?
Findes ægte kærlighed? Og hvis den gør, hvordan ser den så ud? Personligt synes jeg Paulus fanger essensen af ægte kærlighed på smukkeste vis:
Kærligheden er langmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke; kærligheden praler ikke, opblæses ikke, gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, lader sig ikke ophidse, bærer ikke nag, glæder sig ikke over uretten, men glæder sig over sandheden; den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
Paulus’s 1. brev til Korinterne
Essensen af ægte kærlighed er netop, at det holder til det hele: både til virkeligheden og til hverdagen! Til dårlige dage og til gode dage. Kærlighed er en gensidig ømhed der udvikles over tid, gennem ord og handlinger.
Kærlighed er at give, fra hjertet. Uden at forvente noget til gengæld. Alt for mange af de par jeg har i parterapi, er optaget af hvad partneren skal gøre anderledes, for at de kan føle sig mere set, mødt, forstået, elsket, begæret….
Men det er ikke kærlighed, det er afhængighed.
Vi er på afveje, hvis vi tror at det er vores partner, som skal give os det vi mangler og savner. Hvis vi satser på at den vi elsker skal fylde os med kærlighed, elske os betingelsesløst, se os, høre os, respektere os – fordi vi ikke selv kan. Det er at slippe ansvaret over hvordan vi har det, og lægge det over på vores partner.
Ægte kærlighed starter med at du elsker, respekterer, accepterer og anerkender dig selv! Så start med at fylde dig selv op med accept og ømhed, derfra vil du blive i stand til at give kærlighed til andre. Og så vil det ikke længere være så vigtigt, hvorfor din partner gør som han/hun gør.
Det er ægte kærlighed!
Læs om kærlighedssprog
Kilder: