Parforhold

Kender du dit tilknytningsmønster?

Dit såkaldte tilknytningsmønster har stor betydning for dit parforhold og din evne til at indgå i sunde og stabile relationer.

tilknytningsmønster tilknytningsmønstre tilknytningsstil tilknytning tilknytningsteori

En omsorgsfuld og stabil relation til andre er afgørende for os mennesker, og for spædbarnet er det livsvigtigt at kunne knytte sig til en beskyttende omsorgsperson. Vores behov for tilknytning er rodfæstet i et ”tilknytningssystem” som vi er indrettet med fra naturens side, det er det system der gør at spædbarnet søger nærhed hos omsorgspersonen (typisk forældrene).

Spædbarnets første menneskelige relationer til disse omsorgsgivere danner mønstre i nervesystemet, som vi senere støtter os til når vi er sammen med andre mennesker. Disse erfaringer/mønstre i nervesystemet er afgørende for, hvordan og hvor godt vi senere i livet indgår i relationer til andre, bl.a. et voksent parforhold.

Tilknytningsteorien er udviklet af Bowlby og beskriver hvordan et barns miljø, og især forældrene, påvirker den psykologiske udvikling, herunder de negative konsekvenser som tidlig separation, tab og svigt kan have.

Tilknytningssystemet har en helt afgørende rolle i vores evne til at kunne “regulere” vores følelser i krisesituationer. Hvis vi er vokset op med stabile voksne der har været tilgængelige og empatiske og som har kunnet aflæse og møde vores behov, vil vi have fået et trygt tilknytningsmønster, som kan hjælpe os med at kontrollere og styre vores følelser i krise. Vi har lært at regulere os selv. Hvis de omsorgspersoner vi havde da vi var små derimod, til tider har været afvisende, utilregnelige eller upålidelige så har vi balladen, for så risikerer vi at danne nogle usunde tilknytningsmønstre.

Da disse mønstre også følger os ind i vores voksne liv, så kan det skabe en masse problemer i vores relationer til andre mennesker og i særdeleshed også i vores kærlighedsliv. I de tilfælde, der hjælper tilknytningssystemet lige pludselig ikke med at kontrollere eller styre vores følelser i krisesituationer, men bidrager snarere til at bringe vores følelser -og dermed reaktioner- ud af kontrol og få os til at se spøgelser, også når der ikke er nogle! Med andre ord – vi har ikke fået lært at regulere os selv følelsesmæssigt!

De 4 tilknytningsmønstre

Vores tilknytningsstil består af ubevidste overbevisninger samt automatiske tanker, følelser og handlinger.

Forskning har vist, at der er 4 grundlæggende tilknytningsmønstre:

1. Tryg tilknytning

2. Utryg undvigende/afvisende mønster

3. Utryg ængstelig/ambivalent mønster – også nogle gange kaldet overinvolveret

4. Utryg desorganiseret mønster

Hvis du er nysgerrig på hvad dit tilknytningsmønster er, kan jeg hjælpe dig. Book tid til en tilknytningsmønster test og terapisession.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *